5 grunde til at alle virksomheder har brug for en hjemmeside

Indholdsfortegnelse

Har din virksomhed endnu ikke en hjemmeside, eller er du i tvivl om, hvorvidt det kan betale sig at investere yderligere i den, I har? Måske du allerede har en idé om, hvilken værdi en hjemmeside kan give din virksomhed, og hvor vigtigt det er at være synlig online. 

Alligevel udsætter eller nedprioriterer mange virksomhedsejere at få styr på hjemmesiden, selvom det kan hjælpe til vækst og opbygning af et brand.

Derfor skal du have en hjemmeside til din virksomhed

Der findes mange gode grunde til, at din virksomhed bør have en hjemmeside. Her finder du 5 af de mest essentielle årsager. Lad os komme i gang!

Tiltræk nye kunder og få flere konverteringer

Undersøgelser viser, at mere end 80% søger efter en virksomhed på nettet, inden de foretager et køb eller bliver kunde. Det indtryk, som dine potentielle kunder får af din virksomhed online og specielt gennem en professionel hjemmeside, kan have en positiv effekt på købsbeslutningen. Du går derfor glip af mange potentielle kunder ved ikke at have en hjemmeside.

Når først din hjemmeside er færdig og klar, er den tilgængelig for kunder døgnet rundt og kan derfor gøre en del af arbejdet, mens du holder fri.

Øg troværdigheden for din virksomhed

Nu om dage hvor så mange ting foregår online, og hvor de fleste virksomheder har en hjemmeside, kan det hurtigt virke mistænksomt, hvis en virksomhed ikke er at finde online.

Undersøgelser viser bl.a. at flere end 50% af de adspurgte ikke ville stole på en virksomhed uden en hjemmeside. At have en professionel hjemmeside øger altså din virksomheds troværdighed, og din virksomhed vil fremstå langt mere professionel. Det er din mulighed for at lade din virksomhed give potentielt nye kunder et godt og positivt førstehåndsindtryk.

Det behøver hverken at være kompliceret eller dyrt

Mange udskyder måske drømmen om en hjemmeside, fordi det kan virke uoverskueligt eller dyrt. Men du behøver altså hverken at være meget teknisk eller at investere mange penge i en hjemmeside. Selvfølgelig er der flere ting, du bør overveje, når du laver en hjemmeside til din virksomhed, men teknologien har udviklet sig på en sådan måde, at det hverken behøver at være kompliceret eller dyrt at lave en hjemmeside.

Man kan både hyre en webudvikler eller bruge en af de populære hjemmesideskabeloner, hvor processen oftest er enkel, billig og smertefri. Det kan dog være nødvendigt at investere et mindre beløb i at få din hjemmeside op at køre, men tilgengæld tilbyder hjemmesider et langt større udbytte end de fleste annonceringsstrategier. 

Spar tid ved at have en hjemmeside

Uanset hvordan du lige nu kommunikerer med dine potentielle kunder og målgruppe, er der højest sandsynligt tid at spare, hvis din virksomhed endnu ikke har en hjemmeside. Din hjemmeside kan spare dig tid på kommunikation med kunder ved at gøre det muligt for de potentielle kunder selv at finde den nødvendige information på hjemmesiden. 

Her kan du med fordel have en side med “Ofte stillede spørgsmål” som kan være til gavn for dine kunder. 

Øg din online synlighed og giv et positivt indtryk af din virksomhed

Når alt kommer til alt fungerer en hjemmeside lidt som en platform for din virksomhed og er med til at give kunderne et indtryk af din forretning. En stor del af markedet bevæger sig online, og en sådan platform kan hjælpe dig med at øge din online synlighed og sikre et godt førstehåndsindtryk af din virksomhed.

Hvis din virksomhed endnu ikke har en hjemmeside online, men at der derimod ligger f.eks. anmeldelser af din virksomhed på Trustpilot eller andre steder, er dette det eneste online indtryk, som folk får af din virksomhed. Med en hjemmeside kan du nemmere selv være med til at styre, hvilket indtryk folk skal have af din forretning.

Vi håber, at dette var med til at give dig et overblik over, hvorfor en hjemmeside er vigtig og altså kan skabe stor værdi for en virksomhed!

REKLAME PLADS

Få dit reklame banner her!

Danmark’s største virksomhedsregister med over 125.000 aktive danske virksomheder i databasen.

Copyright Virksomhedsregisteret.dk
Made by GetMarketing.dk and GetHosting.dk